HVEM ER JEG?
Mit navn er Gitte Højvang Mørch, jeg driver Holistikken, hvor jeg tilbyder behandling og yoga.
Jeg er 50 år og sammen med min mand har jeg 4 børn og et barnebarn.
Jeg har mere end 20 års erfaring som behandler.
Oprindeligt er jeg uddannet advokatsekretær, men da jeg fik mit første barn kunne jeg hurtigt mærke, at jeg skulle skifte spor. Lidt ved en tilfældighed tog jeg en massøruddannelse. Jeg skulle undervise i konditions- og styrketræning og tog massøruddannelsen for at få mere viden op kroppens muskler. Jeg blev med det samme fuldstændig grebet af fascination af anatomi, fysiologi og behandling og har behandlet lige siden. Udover massøruddannelsen har jeg taget en akupunktøruddannelse og en yogauddannelse samt en masse kurser, jeg har taget 6 moduler på fysioterapeutuddannelsen, hvor jeg blandt meget andet har lært om manuel vævsundersøgelse og behandling samt fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning.
BEHANDLING
Udover akupunktur, øreakupunktur og massage bruger jeg også elementer fra kranio-sakral-terapi, kropsterapi, cupping, gua-sha samt kinesiotapening, ligesom jeg også har mulighed for at instruere dig i øvelser, som du kan lave derhjemme. Jeg giver altid en individuel behandling afstemt med dine ønsker.
YOGA
Holistikken Yoga er yoga uden at skulle præstere. Vi skal hver især lave yoga, med den krop vi har og yoga er for alle også for dig, som er "stiv som et bræt". Jeg blander oftest flere forskellige grene af yoga til et program, hvor vi arbejder hele kroppen igennem.
Jeg har faste hold i Rønde og i Auning.
Herudover har jeg undervisning på højskole, for virksomheder og private samt workshops.
KURSER
De fem elementer
Et weekendkursus, som henvender sig til yogalærere og andre med interesse i De fem elementer
På kurset vil du få en masse viden om Qi, Yin og Yang, De fem elementer samt meridianbaner.
INFO OM COVID-19
Når du kommer til klinikken, skal du bære mundbind og naturligvis være symptomfri og ikke være nær kontakt til en person, som er testet Covid-19 positiv. For at jeg må behandle dig, skal du fremvise gyldigt coronapas.
Ved afbud kan du ringe eller sende en sms på telefon 51 200 800.
Gitte Højvang Mørch
Registreret Alternativ Behandler (RAB) indenfor massage og akupunktur